Værdigrundlag

Her kan du læse om Tjærbyvejens Vuggestues værdigrundlag. Vi har særligt fokus på værdierne omsorg, trivsel og ligeværdig dialog.

Krop imiterer krop – tale imiterer tale

Det pædagogiske personale har særligt fokus på følgende værdier og principper: Krop imiterer krop – tale imiterer tale.

Gennem det pædagogiske personales faglighed, viden og erfaring tager vi udgangspunkt i det enkelte barns mulighed for udvikling, trivsel, læring og dannelse.

Vi har fokus på relationen barn/barn og barn/voksen, som udspringer af vores værdier; tryghed, omsorg, trivsel og udvikling. Er man ikke tryg, er man ikke i stand til at modtage omsorg. Kan man ikke modtage omsorg, er man ikke i trivsel. Og er man ikke i trivsel, er der ikke grundlag for udvikling. Derfor er disse værdier fundamentet i vores arbejde.

Anerkendende dialog og kommunikation

Ligeværdig dialog bygger på en gensidig respekt og anerkendelse. Vi tænker den som en fordomsfri og nysgerrig måde at lære og forstå budskaber på, men også at levere i samme ånd.

En stor del af børnenes kommunikation er baseret på kropssprog, mimik og lyde eller begyndende sprog. Vi arbejder meget med den før-sproglige udvikling, sprogforståelse og ordforråd, og vi inddrager gerne vores tværprofessionelle samarbejdspartnere i at kvalificere vores tilgang til vores praksis.

Rollemodeller i pædagogisk arbejde

Vi har fokus på og anvender en anerkendende tilgang og kommunikation i det pædagogiske arbejde med børnene.

Vi er rollemodeller, igangsættere og inspiratorer for børnene.

Gennem faglig indsigt tager vi ansvar for og varetager det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse med en legende tilgang.

I Tjærbyvejens Vuggestue er der en grundlæggende holdning til, at hvert barn skal mødes som det unikke lille menneske, det er. Der er basale behov, som skal dækkes, så det ikke "forstyrrer" barnet i leg og læring. Barnet skal have mad, søvn, en tør ble og hensigtsmæssig påklædning.

Barnet skal være omgivet af pædagogisk personale, der har både hjerte og hjerne med i arbejdet med børnene. Det pædagogiske personale skal have en naturlig glæde i samværet med børnene. De voksne skal være rollemodeller og være bevidste om deres indflydelse på børnene. De fremstår som det gode eksempel i både tale og handling, idet barnet efterligner det, det ser og hører.

  • Barn og voksen fra Tjærbyvejens Vuggestue kigger på ged
    Barn og voksen fra Tjærbyvejens Vuggestue kigger på ged
  • Børn fra Tjærbyvejens Vuggestue med blomster
    Børn fra Tjærbyvejens Vuggestue med blomster
  • Børn på legepladsen i Tjærbyvejens Vuggestue
    Børn på legepladsen i Tjærbyvejens Vuggestue
  • Børn fra Tjærbyvejens Vuggestue kigger på ged
    Børn fra Tjærbyvejens Vuggestue kigger på ged
1 / 4