Evaluering af Den styrkede pædagogiske læreplan

Evalueringen af den styrkede pædagogiske læreplan for 2019-2021 bærer præg af et lederskifte undervejs i perioden. Dette har gjort at det kontinuerlige arbejde med blandt andet evaluering undervejs, har været vanskeliggjort.

Samtidig har der været en COVID-19 pandemi i Danmark, som har gjort nogle af de tanker og vilkår for vores arbejde med læreplanen særligt udfordret. Der har været fokus på små grupper, opdeling af børnegruppen, stuerne og legepladsen, hvilket har umuliggjort vores tværgående arbejde, både internt og eksternt. 

Derfor er evalueringen tilpasset disse omstændigheder.

Vi har arbejdet generelt med at få alle vores afsnit implementeret i vores pædagogiske praksis. Det er lykkedes rigtig godt, dog er de 6 temaer ikke formuleret ind i det skriftlige materiale.

Vi har derfor udvalgt 3 forskellige afsnit i læreplanen, hvori vi formulerer et af læreplanstemaerne ind, således man får en fornemmelse af, hvordan vi implementerer temaerne i vores pædagogiske praksis og hverdag i vuggestuen.

Børn i udsatte positioner

I afsnittet omkring børn i udsatte positioner har vi valgt at koble social udvikling på, da det sociale samspil med andre børn ofte kan være svært at rumme, for et barn i en udsat position.

I Tjærbyvejens vuggestue er grundholdningen, at ingen børn skal passe ind i rammerne, men at rammerne skal tilpasses det enkelte barn. 

Der er mange forskellige definitioner på, hvornår et barn er i en udsat position. Det kan eksempelvis være alvorlig sygdom, for tidlig fødsel, diagnose, skilsmisse, kulturforskelle eller sociale udfordringer/rammer/regler i familien. At være i en udsat position betyder ikke nødvendigvis, at barnet er i en stationær tilstand eller livssituation, men ofte befinder sig i en overgang/periode i sit liv, hvor barnet har brug for en særlig omsorg og opmærksomhed fra det pædagogiske personale.

Vi vurderer i hvert enkelt tilfælde, hvad det enkelte barn og børnegruppen som helhed kan rumme. Ud fra det tilrettelægger vi hverdagen og de aktiviteter, som tilbydes det enkelte barn, samt hvilke børn barnet skal være i gruppe med.

Vi justerer på krav og forventninger, således barnet oplever at kunne lykkedes i relationer og samspil.

Vi har mulighed for at indkalde til TN-møde, et tværfagligt netværksmøde, hvor vi kan invitere forskellige faggrupper fra PPR med. Her har vi mulighed for sammen med forældrene drøfte forskellige tilgange til barnet, således vi sikrer, at vi får skabt en sammenhæng mellem hjem og vuggestue. De forskellige fagligheder kan vejlede det pædagogiske personale og forældrene i arbejdet med at tilpasse rammer og aktiviteter, og dermed bidrage til en helhedsorienteret indsats omkring barnet/familien. 

Helt konkret bruger vi forskellige tiltag i arbejdet med det udsatte barn, alt efter hvad der er behov for. 

Vi har mulighed for at bruge Tegn Til Tale som supplerende kommunikation. Vi har bøger med tegn til børn, og vi har plakater med de mest benyttede tegn til småbørn.

Vi har mulighed for at lave visuelle støttesystemer, til de børn der har brug for det, enten for at skabe overblik i forskellige situationer, lette overgange, eller for at skabe øget sammenhæng og struktur i hverdagen.

Vi bruger uderummet aktivt til de børn, som har brug for mere rum og luft omkring sig, og har indrettet legepladsen, til at gøre det muligt. 

Vi har fokus på at skabe “pauser” for barnet i løbet af hverdagen, enten i form af små og overskuelige grupper, 1-1 voksen kontakt, gåtur eller cykeltur.

Det er hele tiden vores fokus at tilpasse rammerne omkring barnet, således der opnås de bedste betingelser for at kunne rumme det sociale samspil med den øvrige børnegruppe.

Pædagogisk læringsmiljø

Afsnittet omkring pædagogisk læringsmiljø og læring har vi valgt at koble med temaet Krop, sanser og bevægelse.

Vi har arbejdet med forskellige læringsrum, og har valgt at uddybe 5 af dem her i evalueringen. 

Børnene er oftest opdelt i mindre grupper, således vi kan fokusere på nærvær samt børnenes udviklingstrin og alder. Dette for at kunne skabe det bedst mulige læringsmiljø ud fra zonen for nærmeste udvikling.

Stuerne

Her skabes der små læringsrum i det store rum. Legekøkken, bilbane, hyggekrog, læsehjørne og tumlemadras. Alle sanser kan stimuleres i dette læringsmiljø.

Legepladsen

Vi har små sansehaver om sommeren, med krydderurter og sommerblomster der dufter. Gynger som stimulerer vestibulærsansen, både enkelt gynger og redegynger til flere børn af gangen. Den græsbeklædte bakke/høj, som børnene kan kravle/løbe op og ned af, køre med trillebør eller scooter på, med kælk om vinteren eller glide ned af, når regnvejret har gjort den helt mudret. Her udfordres særligt grovmotorikken.

I sandkassen sanser børnene sandet, man kan bygge, grave og si. Sandet sanses både tørt og vådt, og stimulerer særligt den taktile sans. Det store grønne område ved den tidligere børnehave bruger vi til alle slags aktiviteter, der kræver lidt mere plads. det kan eksempelvis være boldspil, motionsløb, sanse/motorik baner, løbelege og vandleg. Alle sanser kommer her i spil :)

Fællesrummet

Her er der mulighed for at bygge en stor motorikbane, med de skumredskaber vi har dertil. Her bruger de hele kroppen i deres eget udviklingsniveau, samtidig med, at vi indbyder til at udfordre nærmeste udviklingszone. 

Vi kan også lave en sansebane med vores sanseplader, som børnene kan kravle og gå på ude hjemmesko. Her er der fokus på at stimulere den taktile sans og balancen.

Vi kan lege med de store faldskærm, hvor børn og voksne sammen skaber blæsevejr. Der kan tilføjes sang og musik, bolde, blade og andet materiale, som kan flyve af faldskærmen. 

Selve rummet indbyder også til fælleslege som sanglege, højtlæsning og andet kreativitet. Alle sanser kommer her i spil, alt efter hvilken aktivitet der vælges at arbejde med. Kun fantasien sætter grænser :)

Dette er en beskrivelse af vores stationære rammer, som vores institution rummer. Udover dette har vi mulighed for at skabe læring i vores nærmiljø.

RgF hallen - Rytme og tumlinge rum

Turen derned med børnene der enten går eller sidder i klapvogn; her sanser de vejret og får kroppen i bevægelse. De holder hinanden og en voksen i hånden, og skal dermed tilpasse deres tempo efter hinanden.

I hallen bygger vi sammen baner med skumredskaber, som udfordrer oppe, nede, igennem, foran og bagved.  Balancebom, som udfordrer balancen og hele kroppens muskulatur. Trampolin hvor man kan hoppe højt, slå kolbøtter og trille rundt. Ribber hvor man kravler op og ned, bolde til at sidde/trille/hoppe på og tunneler hvor man kravler igennem. Her er særligt fokus på grov motorikken og balancen, men rigtig mange andre sanser er også i spil. De voksne er gode til at gå forrest, og dermed vise, at det ikke er farligt, hvis nogle børn virker utrygge ved det nye. De voksne sætter aktiviteter i gang, men har fokus på at følge børnenes spor i aktiviteten. 

Tur til det lokale plejehjem

Vi vil gerne skabe en sammenhæng med vores nærmiljø, og gerne sætte fokus på generationerne. Derfor havde vi et forløb hvor de ældste børn på tværs af stuerne, besøgte det lokale plejehjem i en periode.

På turen derhen fik børnene brugt deres krop, enten ved at gå og holde i hånden, eller ved at holde fast i en klapvogn. De skiftes til at sidde i klapvognen, således alle fik en gåtur. Vi sansede lydene omkring os, bilerne der susede forbi, fuglene der pippede, vejret og årstidernes påvirkning af naturen omkring os. 

På plejehjemmet havde børnene enten strømpefødder eller bare tæer, så underlaget kunne mærkes. Vi stod i rundkreds og holdt hinanden i hånden, så både børnene og de ældre kunne se og mærke hinanden.

Vi havde musik, sang og bevægelse, hvor vi sang både nye børnesange og gamle sange, som de ældre kunne huske og genkende. Vi brugte risposer som flyttede sig rundt på kroppen, vi holdt fast i et langt tov, mens vi bevægede os til sangen op og ned. Vi kastede bolde til hinanden, og øvede navne.

Ved højtider havde vi hjemmelavet pynt med, som blev hængt op på plejehjemmet. Derved kunne de ældre genkalde sig besøget af børnene, og samtale om det. De gamle havde hæklet figurer, som vi fik med hjem i vuggestuen og brugte i vores sangkuffert. På den måde kunne vi skabe sammenhæng for børnene, og genkalde erindringen om besøget hos de ældre. En rigtig god måde at bruge alle sanser på, for både vuggestuebørn og plejehjemsbeboere :)

Krop, sanser og bevægelse er altid i fokus, uanset hvilken aktivitet vi planlægger, det ligger simpelthen implicit i vores pædagogiske praksis. Samtidig med at det er noget som alle børn nyder og helt naturligt inddrager i deres bevægelsesmønster, på hvert deres niveau. 

Æstetisk børnemiljø

Afsnittet omhandlende æstetisk børnemiljø kobler vi sammen med Kultur, æstetik og fællesskab. Vi deler gerne dette tema op i de tre elementer. Fællesskab er ofte en naturlig del af langt de fleste aktiviteter, derfor har vi ikke et enkeltstående fokusområde på dette element.  Fællesskab handler i vores vuggestue om at være deltagende, på det niveau som det enkelte barn befinder sig på. For de mindste børn er fællesskabet måske at observere lidt på afstand siddende i en højstol, en barnevogn eller på armen af en voksen, afhængigt af hvad barnet finder tryghed ved. For de ældre børn er fællesskabet måske mere præget af aktiv deltagelse. Eksempelvis at vente på tur når man er i en gruppe, at man deles om legetøjet og at børnene øver sig i at se og respektere hinanden. 

Kultur aspektet i dette tema er tilpasset aldersgruppen 0-3 år, og består i at det pædagogiske personale hjælper med at sætte ord på fx kulturelle forskelle som hudfarve, smykker eller fødevarer der må/ikke må indtages.  Vi tilbyder legetøj som har et mangfoldigt udtryk, såsom forskellige slags legemad; sushi, pizza og grøntsager. Det kan være figurer med forskelligartede kønsroller, puslespil eller bøger, der indbyder til dialog og samtale om eksempelvis religion, højtider og anderledes familiestrukturer. Det er vigtigt i dialogen at følge børnenes spor, og fornemme hvad de er interesseret i, selvom de måske ikke er i stand til at sætte ord på.

Det æstetiske element i dette tema kommer blandt andet til udtryk i vores børnerelaterede udstillinger. Når børnene har lavet noget kreativt, bliver det udstillet i børnehøjde på stuerne, således der samtales omkring produktet og den proces der fulgte med. Her er der mulighed for at tale om farverne, materialerne, de andre børn der var med i projektet osv. 

Et konkret eksempel kan være emnet omkring Solsikker:

Børnene har fået hver deres urtepotte, hvori de fylder jord og solsikkefrø i. De vander og følger med i processen omkring at frøene spirer og gror. Når solsikken er klar, hjælper børnene med at plante den ud i krukker, hvor vi ser den vokse sig stor og flot.

Vi taler om begreber, former og farver, størrelser og bruger fantasien til at tale om, hvad den kan ligne. 

Børnene maler tegninger, både med maling på lærred og farver på papir. Billederne bliver til med inspiration fra et foto af en solsikke, og de bliver efterfølgende hængt op på stuerne som en udstilling.

Der laves til slut i projektet solsikker i naturlig størrelse, så det bliver visuelt, hvor store de kan blive, som ligeledes hænges op på væggen.

Fremadrettet

Helt generelt er vores mål, at alle temaerne i den nye styrkede læreplan implicit indgår som en helt naturlig del af vores pædagogiske dagligdag her i vuggestuen. Så hvad enten vi arbejder konkret med et af emnerne stuevis eller på tværs af huset, eller der ikke er fokus på et særligt tema, skal alle dele af læreplanen være synlig i vores praksis.

I den reviderede udgave af læreplanen, som er gældende for 2021-23, vil der være øget fokus på, hvordan vi helt konkret arbejder med temaerne, og der vil være koblet praksisfortællinger på.