Pædagogisk tilsynsrapport 2021

INDLEDNING

GENERELT OM PÆDAGOGISK TILSYN

Ifølge Dagtilbudsloven har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan dagtilbuddets opgaver bliver løst efter gældende lovgivning samt lokale politiske beslutninger. Det pædagogiske tilsyn har til hensigt at sikre, at der arbejdes med lovgrundlaget, Dagtilbudslovens formål om at understøtte alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i et tæt samarbejde med forældrene.

I Randers kommune varetages det lovpligtige tilsyn af Børn og skoleforvaltningen. Udover det formaliserede pædagogiske tilsyn, foregår der løbende i det daglige samarbejde mellem dagtilbuddene og forvaltningen, et uformelt tilsyn.

Tilsynet fokuserer på kvaliteten af det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet. Det pædagogiske læringsmiljø er den sammenhæng børnene indgår i, når de befinder sig i dagtilbuddet og omfatter blandt andet.

Samspillet med- og relationer til personalet og til resten af børnegruppen, legens muligheder og den voksnes rolle i legen, planlagte pædagogiske aktiviteter og hverdagsrutiner, den fysiske indretning på stuen og i dagtilbuddet generelt.

COVID-19

Tilsynet er foretaget i en periode, hvor dagtilbuddet har været underlagt restriktioner grundet Covid-19. Disse restriktioner påvirker hverdagen i dagtilbuddet og det generelle pædagogiske læringsmiljø. Eksempelvis i forhold til tilgængelighed af materialer og rutiner for forældresamarbejde.

PÆDAGOGISK TILSYN I RANDERS KOMMUNES DAGTILBUD 2021

Børn og Skoleforvaltningen i Randers kommune har i perioden marts 2021 til december 2021 gennemført formaliseret pædagogisk tilsyn i alle kommunale, selvejende og private dagtilbud, samt børnebyerne under skoleområdet.

Det pædagogiske tilsyn i 2021 består af flere dele.

1. En observation a 3 timers varighed foretaget af foretaget af eksterne, certificerede observatører fra University College Nord, act2learn. Observation munder ud i en tilbagemelding og kvalitetsrapport til dagtilbuddet.
2. Tilsynsmøde afholdes i dagtilbuddet
3. Tilsynsrapport offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside.

Denne rapport udgør den skriftlige afrapportering af den samlede proces omkring pædagogisk tilsyn i det enkelte dagtilbud.

KVALITETSRAPPORT OG HANDLEPLANER

Vi ved, at børns trivsel og læring i de første leveår er af afgørende betydning – både for det gode børneliv-nu-og her- og for børnenes muligheder på sigt. Vi ved også, at langt de fleste danske børn i 1-6-års alderen bruger de fleste af deres vågne timer i et dagtilbud.

Dagtilbuddene er derfor en vigtig arena i forhold til at sikre, at alle børn trives og udvikler sig.

Mangeårig forskning inden for kvalitet i dagtilbud giver os vigtig viden om, hvad børn i 0-6-års alderen har behov for, for at udvikles, trives og lære.

Den høje kvalitet viser sig som konkrete, observerbare tegn i barnets hverdag. Det er disse tegn, der er omdrejningspunktet i den pædagogiske forskningsmetode ITERS-3 og ECERS-3 ,der er anvendt som metode i observationerne og kvalitetsmålingen i det pædagogiske tilsyn i Randers kommune i 2021.

I alle dagtilbud er der foretaget en observation af 3 timers varighed på en udvalgt stue/gruppe. Udvælgelsen af de observerede enheder er randomiseret.

Baseret på observationen, har UCN udarbejdet en rapport med tilbagemeldinger på dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer set fra et børneperspektiv. Udover rapporten, har hvert dagtilbud modtaget en mundtlig tilbagemelding fra observatøren.

DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Af Dagtilbudslovens §8, fremgår det at der i alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med afsæt i et fælles pædagogisk grundlag (jf. stk. 3 og 4) samt i 6 udvalgte læreplanstemaer (jf. stk. 4 og 9). Det fremgår endvidere at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert 2. år, samt at såvel læreplanen samt evalueringen offentliggøres.

Nærværende afsnit omhandler dagtilbuddets arbejde med temaerne i Den styrkede pædagogiske læreplan, samt hvordan dette arbejde er evalueret.

Der tages særligt afsæt i følgende 3 emner: Børn i udsatte positioner, Sammenhænge og Forældresamarbejde.

Vuggestuen har udarbejdet den lovpligtige pædagogiske læreplan, og uploader den på hjemmesiden, når evalueringen af arbejdet med læreplanen er færdig. Vuggestuen er indforstået med, at evalueringen burde have været færdiggjort allerede. På tilsynsmødet aftales det, at evalueringen udarbejdes så hurtigt som muligt og sendes til forvaltningen.

Ved mødet drøftes det, at læreplanen er dynamisk og levende. Det vil sige, at det skriftlige arbejde i høj grad bør suppleres med billeder og videoer af aktiviteter og lege eller små aktuelle praksisfortællinger, der beskriver, hvordan vuggestuen arbejder med legen, børneperspektivet, et læringsmiljø over hele dagen, forældresamarbejde osv. Læreplanen kommer på den måde til at leve i stedet for at den står gemt væk i et ringbind.

Det er tydeligt i dialogen på mødet, at vuggestuen i høj grad arbejder med den styrkede pædagogiske læreplan og kontinuerligt implementerer nye ideer og metoder til at understøtte børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vuggestuen har bl.a. et mål om, at huset arbejder med alle 6 læreplanstemaer i løbet af det næste år. Nogle af temaerne ligger som fælles temaer for hele huset mens andre temaer arbejdes med stuevis.

På tilsynsmødet fremhæves det, at den styrkede pædagogiske læreplan ikke primært anskuer arbejdet med læreplanstemaerne ud fra den oprindelige søjletænkning eller visualiseret i et traditionelt årshjul. Det vægtes i højere grad, at personalet er bevidst om tilstedeværelsen af de 6 læreplanstemaer i læringsmiljøet over hele dagen, og kontinuerligt understøtter børnenes kompetenceudvikling i den pædagogiske praksis. Der bør derfor være et fokus på eksempelvis barnets motoriske eller sproglige udvikling dagligt og ikke kun i de 3 måneder ifølge årshjulet.

Vuggestuen er enig i ovenstående, og arbejder på nuværende bevidst med læreplanstemaerne på denne måde. På mødet aftales det, at vuggestuen udarbejder en model, hvor de brede læringsmål indtænkes i evalueringen af et enkelt læreplanstema.

Vuggestuen har desuden store forventninger til de faglige fyrtårne om at inspirere resten af personalegruppen med deres nyerhvervede viden.

Det forventes af fyrtårnene, at de tilvejebringer eksempelvis 5 forslag til at udvikle den pædagogiske praksis. Evt. en kurv til musikinstrumenter, faldskærm til aktiviteter med bevægeglæde osv.

Det er desuden aftalt med fyrtårnene, at de skriver 10 linjer til forældrene om, hvordan vuggestuen arbejder med de enkelte læreplanstemaer.

BØRN I UDSATTE POSITIONER

Fra Tjærbyvejens vuggestue afrapportering af den styrkede pædagogiske læreplan understreges det, at et barn i en udsat position kræver en særlig indsats og fokus, da barnet kan have specifikke behov og udfordringer, der kræver en særlig tilrettelagt pædagogisk tilgang. Barnet har brug for anerkendelse, opmuntring, støtte og vejledning, og det har krav på at føle sig tryg, og at være omgivet af omsorgsfulde og nærværende voksne, der anerkender barnet.

Denne tænkning understøttes af et eksempel fra dagligdagen, hvor et barn viser tegn på mistrivsel. Barnet græder meget, er urolig og ender ofte i konflikt med de andre børn. Efter aftale med psykologen kommer denne ud og observerer personalet i samspillet med barnet. Psykologen videregiver efterfølgende sine observationer og supplerer med råd og vejledning til personalet.

Personalet anvender den psykologfaglige vejledning i mødet med barnet med det resultat, at barnet ikke alene kommer i langt bedre trivsel i vuggestuen, men at den gode udvikling fortsætter i børnehaven.

I forhold til at kvalitetssikre inklusionsindsatsen ønsker vuggestuen ønsker i højere grad vejledning til et konkret barn og barnets læringsmiljø i modsætning til en generel vejledning. Vuggestuen kalder det “praksissparring”. Sparringen om det konkrete barn kan anvendes på de efterfølgende børn, der i en periode kan være i en udsat position.

Det pædagogiske personale har et særligt fokus på barnet, når det inddrages i aktiviteter. Både i planlægningen, selve udførelsen og evalueringen. Dette for at sikre, at barnet får mulighed for en succesoplevelse, der styrker selvværd og selvtillid.

Vuggestuen gør brug af TN møder, som er tværfaglige netværksmøder, hvor der er mulighed for at invitere forskelligt tilknyttet fagpersonale fra PPR Randers. På denne platform skaber vuggestuen sammen med forældrene en helhedsorienteret indsats omkring barnet og familien.

Vuggestuen opfordrer til, at det udspecificeres, hvilket beløb, der er afsat til at hjælpe børn i udsatte positioner. De udlagte midler kan let “drukne” i den samlede økonomiske tildeling.

SAMMENHÆNGE

Vuggestuen har erfaret, at det er meget forskelligt, hvilken børnehave forældrene vælger til deres børn. Dermed er det svært at udpege en bestemt institution, som vuggestuen primært samarbejder med.

Vuggestuen har derfor valgt, at den tager på børnehavebesøg sammen med barnet, og 2-3 af vennerne fra vuggestuen inden opstart, da det giver mest mening for barnet og forældrene.

På mødet fremhæves det, at det er givtigt, at det er den samme psykolog der er tilknyttet både vuggestuen og børnehaven.

FORÆLDRESAMARBEJDE

I vuggestuens afrapportering af den nye læreplan fremhæver vuggestuen følgende:

I Tjærbyvejens Vuggestue inddrages forældrene altid i det pædagogiske arbejde. De deler den viden og erfaring, de har med det enkelte barn, med en aktivitet eller en tilgang. Vuggestuen inddrager forældrene i praktiske opgaver – f.eks. noget kreativt, de kan gøre sammen med deres barn og som bringes ind i vuggestuen. Forældrene informeres om de aktiviteter, de har fokus på og fortæller dagligt om dagens indhold.

Vuggestuen anvender Aula som informationsplatform og den daglige ansigt-til-ansigt kommunikation ved aflevering og afhentning. Når hverdagen deles med forældrene, giver det indblik i barnets hverdag, i det der rører sig på den enkelte stue og det, det enkelte barn er optaget af. Dette skaber sammenhæng og tilhørsforhold mellem forældre og personale, og former en rød tråd i barnets hverdag.

Når forældre og pædagogisk personale gensidigt forpligter sig til at dele viden om det, der har eller kan have betydning for barnet, skaber det sammenhæng. Når vuggestuen arbejder efter samme mål, øges barnets mulighed for at tilegne sig viden, erfaring, at udvikle sig og trives.

Et eksempel på et velfungerende forældresamarbejde kan ses ved overgangen til børnehave. Platformen her er åben og ærlig kommunikation, som løbende har fundet sted, således forældrene er bevidste om hvordan de bedst muligt kan tage hånd om deres barn i overgangen til det nye.

Vuggestuens fokus og udgangspunkt vil altid være ærlighed, respekt og ordentlighed i samarbejdet med forældrene omkring barnet.

DEN LØBENDE UDVIKLING AF KVALITET

På baggrund af ITERS-rapporten og tilsynsmødet vil vuggestuen have et øget fokus på flere indsatsområder.

Vuggestuen har helt konkret bestilt vaskbare stofposer til børnenes dyner og puder og madrasserne adskilles af træplader.

Der er desuden bestilt børnemåtter med indbygget læring til stuerne. Måtterne skiftes hver 14.dag til andre måtter med nye motiver.

Vuggestuen har fordelt nedenstående punkter under handleplanen ud på de forskellige stuer, så hver enkelt stue arbejder med et fokusområde. Vuggestuen vurderer, at det er bedre at fordele fokuspunkterne end at alle stuer arbejder med alle mål og muligvis mislykkes med at nå i mål.

1. Under interaktioner har personalet et fokuspunkt, der omhandler italesættelse af børnenes handlinger i mødet med deres omgivelser.
   Målet er, at der generelt kommer et øget fokus på børnenes følelser og en bevidsthed hos børnene om, hvordan deres handlinger kan påvirke andre børn. En enkelt stue har udviklet materialer som stuen arbejder med på daglig basis.
   På tilsynsmødet fremviser vuggestuen en kuffert med laminerede billeder af børn med forskellige følelsesudtryk. Denne kuffert anvendes jævnligt med henblik på, at børnene bliver fortrolige med begrebet følelser og hvordan andre børn ser ud, hvis de eksempelvis bliver skubbet eller omvendt får et kram af en ven.
2. I forhold til sprog og literacy har vuggestuen fokus på at gøre bøgerne tilgængelige, så alle børn kan nå dem. Desuden er der et øget fokus på brugen af bøger voksne og børn imellem. Et tegn på at det lykkes, er at børn mere aktivt søger bøger ude og inde. Vuggestuen arbejder generelt på at bruge uderummet i endnu højere grad. Det betyder, at den ønsker at oprette et læringsmiljø med bøger udenfor. Ved tilsynsmødet viser vuggestuen et konkret sted, hvor en busk er blevet klippet til, så børnene har et lille sted, hvor de kan sidde med en bog i ro og fred.
3. Under punktet læringsaktiviteter ønsker vuggestuen at fokusere på tal og matematik i samtalerne med børnene. Dette kan eksempelvis være om tal, antal former, mængde osv. Tegn på at det lykkes vil være at observere børnenes anvendelse af begreberne i de daglige samtaler.
4. Under punktet plads og indretning vil vuggestuen have et øget fokus på børnenes regulering af kropsholdning på stolene. Det skal medføre mindre fysisk uro og stimulering af kroppen.

OPSUMMERING FRA KVALITETSRAPPORTEN V. UCN

Der er nok indendørs plads til børn, voksne og møbler og stuens indretning indbyder til leg og aktivitet.

Overvej stuens indretning, når hele gruppen igen skal kunne være sammen. Indretning af flere legeområder, indretning af interessecentre som inviterer til specifik leg, indretning af hyggeområder med bløde møbler og specifikke afgrænsede legeområder til de yngste ikke-mobile børn.

Taburetter og bænk uden fod- og rygstøtte indebærer en risiko for, at børnene kommer til at sidde forkert og har svært ved at ”rette sig til” på stolen. Dertil udgør det en risiko for at vælte bagover og falde ned. Overvej bevægelsesmønstre i forhold til at gå ind og ud på legepladsen, og den forstyrrelse det giver for børn og personale på stuen.

Generelt er der behagelig stemning, positive interaktioner og opmærksomhed på børnene relateret til rutiner for personlig pleje. Opmærksomhed på sanitære procedure ved måltidet, hvor duge og borde bør vaskes af inden måltidet og mad serveres på tallerkner. Opbevaring af madrasser og dyner, således hvert barn udstyr ikke berører andre børns udstyr. Opmærksomhed på sand og snavs på gulvet, som tages med ind fra legepladsen. Mere opmærksomhed på matematisk tale under måltidet og ved sundhedsprocedurer. Dette omhandler at tælle, tale og gøre opmærksom på former, italesætte sekvenser (først, derefter, så) og forhold (stor, lille)

Sprogligt er der et godt miljø. Personalet har mange samtaler med børnene gennem hele observationen ligesom der responderes udviklingsstøttende på børnenes kommunikative initiativer. Personalet er opmærksomt på at udvide børnenes ordforråd i både leg og rutiner. I forhold til at udvikle praksis omkring sprog og bøger, kan der være en opmærksomhed på at øge materialesamlingen og gøre bøger tilgængelige også for de yngste børn.

I forhold til læringsaktiviteter er der en fin personaledeltagelse, vejledning og samtaler med børnene på de forskellige læringsområder. Kvaliteten af leg og læring hænger dog både sammen personalets ageren og de materialer, der er til rådighed for børnene. Materialesamlingen kan med fordel udvides, så der er flere materialer tilgængelige for børnene inden for alle de forskellige læringsområder, der er nævnt under subskala 4.

Der er et godt relationelt miljø og børnene bliver mødt positivt og hensigtsmæssigt. Det kan overvejes at have mere opmærksomhed på at initiere og forstørre børnenes indbyrdes interaktioner.

Organiseringen af dagen fungerer generelt godt i forhold til overgange og ventetider. Det kan overvejes at øge mængden og variationen af tilgængelige legematerialer til den frie leg.

OPSAMLING + AFTALER FREMADRETTET

Den samlede vurdering efter tilsynsmødet d.09-09 2021 er, at Tjærbyvejens vuggestue på en fuldt tilfredsstillende måde har formået at anvende opmærksomhedspunkterne fra ITERS-rapporten til at udvikle den pædagogiske praksis. Handleplanen afspejler en fokuseret faglig indsats for hele vuggestuen og dets personale til gavn for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vuggestuens ledelse har positive forventninger til personalet og understøtter den faglige udvikling ved at give retning i forhold til både læreplan og handleplan.

Det er tydeligt, at vuggestuen har visioner for fremtiden og ønsker at vuggestuen udvikler sig fysisk og ikke mindst i udmøntningen af det pædagogiske grundlag.

Dialogen med personalet på tilsynsmødet er livlig, faglig, respektfuld, engageret og der er ingen tvivl om, at der arbejdes hårdt på at fastholde den høje kvalitet i arbejdet.

Vuggestuen ønsker på sigt at udvikle en faglig profil i forhold til sansemotorik. 

Det aftales at vuggestuen snarest modtager en skabelon til evalueringen af arbejdet med læreplanen og sender den retur til forvaltningen.