Lige nu er hun stadig leder og ikke praktikant. Og som leder, så får hun nogle ind, som har store vanskeligheder. De kræver lommeletter og mere snak inde på kontoret hos Anne Vintersbølle, end andre gør. Men så sætter hun også tid af til det, så praktikanten kan få snakket om manglende selvtillid, nervøsitet eller angst.
Og så kan man jo godt tænke, hvad får Anne Vintersbølle ud af det? Og havde det ikke været nemmere ikke at skulle bruge kræfter på en praktikant, som slet ikke kan det samme som de ansatte.
”Som menneske og som leder kan jeg godt lide at gøre en forskel. Det var blandt andet derfor, at jeg i tidernes morgen uddannede mig som pædagog – det er for at gøre en forskel. Og det er egentlig ligegyldigt om det er for en på to år eller en på 42. Jegs synes, det er interessant, når jeg kan se, at vi har sendt en styrket udgave ud af døren,” siger hun.
Fra vikar til fast arbejde
Iben Poulsen forlod også Tjærbyvejens Vuggestue i en styrket udgave efter sin praktik, men hun blev alligevel hængende. Som vikar. Og så en dag dukkede der en fast stilling som pædagogmedhjælper op. Den søgte hun og fik. Det er langt fra alle praktikanter, som havner i fast arbejde ligesom Iben Poulsen. Men det er der heller ikke stillet i udsigt, når de kommer.
Det er de små hverdagssucceser som jagtes. For små sejre kan føre til en god fremtid på arbejdsmarkedet, lyder rationalet. Det kan Iben Poulsen tale med om.
”Jeg synes det er fedt, når virksomheder tænker i socialt ansvar, for det kan jo hjælpe folk i arbejde. Det gjorde det jo ved mig,” siger pædagogmedhjælperen Iben Poulsen.
